PIR-isolering
SOPREMA EFYOS BLUE A ved begrænset isoleringstykkelse på tag
Antag, at tagprojektet efterlader lidt plads under attikabeslaget. Bygherren overvejer tykkere isolering, men ønsker ikke at hæve hele afslutningen. I denne situation vurderes EFYOS BLUE A’s relevans ud fra den opnåede modstand og den faktiske profilhøjde. Selve besparelsen i centimeter er kun nyttig, hvis den ikke tager plads, der er nødvendig for en tæt afslutning. Udgangspunktet er isolering af det flade tag under vandisoleringen. Her er højdebegrænsningen ved beslaget en særlig begrænsning. Projektet skal gøre det muligt at rumme det termiske lag og bevare en korrekt afslutning af vandisoleringen, ikke blot at rumme endnu en plade. Det sted, der kræver opmærksomhed, er afslutningen af isoleringen ved attikaen.

I denne artikel
Først begrænsningen, derefter tykkelsen
Før tykkelsen af isoleringen antages som udgangsværdi for det videre arbejde, skal attikaens tværsnit med koter for alle lag fastlægges. Netop oversigten over det flade tagfelt viser nemlig ikke alle højder. Ved køb af EFYOS BLUE A bør dette afsnit afklares først.
Det rette produkt og dets datagrundlag
I EFYOS BLUE A er kernen udført i PIR, og på begge sider findes aluminiumsbelægninger med en tykkelse på 50 μm. Den deklarerede værdi λD er 0,022 W/(m·K). Ved en tykkelse på 100 mm er RD angivet til 4,50 m²K/W, mens den ved 120 mm er 5,45 m²K/W. Produktet opnår niveauet CS(10/Y)120 og reaktion på brand E. Databladet tillader lige eller fræsede kanter, hvorfor det udvendige format ikke altid svarer til dækarealet. PIR-pladerne fra SOPREMA bør i dette tilfælde vurderes inden for anvendelsesområdet isolering af fladt tag under vandisolering. Ved kontrol af ordren er betegnelsen »polyurethanplader« ikke tilstrækkelig i stedet for det fulde navn EFYOS BLUE A. Polyurethanskum af typen PIR udgør kernen i EFYOS BLUE A, og egenskaberne for den komplette plade omfatter også dens belægninger.
Hvad tallene viser i dette tilfælde
Til en indledende sammenligning af EFYOS BLUE A antages en aftalt modstand for selve laget på R=4,00 m²K/W. Ved lambda 0,022 W/(m·K) giver det simple produkt R × λ en tykkelse på ca. 88,0 mm. Hvis man sammenligningsvis antog lambda 0,036, ville man få 144,0 mm. Den anden lambda er en antagelse i eksemplet, ikke en beskrivelse af hele gruppen af konkurrerende materialer. Resultatet viser en mulig forskel i plads ved samme modstand. Den kommercielle variant skal vælges på grundlag af dokumentationen for EFYOS BLUE A. Alene forskellen i millimeter ophæver ikke begrænsningen i form af højdegrænsen ved inddækningen.
I eksemplet vedrørende EFYOS BLUE A beskriver tallene kun den angivne del af opgaven. Deres anvendelse giver kun mening sammen med en måling, der omfatter attikaens højde over den endelige dækningsoverflade. Den egenskab, der er væsentlig for sammenligningen, er lambda 0,022 W/(m·K). I dette system skal dækningens kote endnu sammenlignes med tegningen af inddækningen. Først da gør attikaens tværsnit med koter for alle lag det muligt at relatere resultatet til det faktiske tværsnit. Energiberegningen bør bevare samme omfang også ved sammenligning med en anden tykkelse af EFYOS BLUE A.
To retninger for forbedring
Den første retning er at øge pladens tykkelse. Den anden er at forfine samlingen ved tagets omkreds. Omfanget af begge tiltag afhænger af, hvor stor betydning afslutningen af isoleringen ved attikaen har. I varianten med EFYOS BLUE A bør man ikke øge omkostningen for hele overfladen, før den lokale begrænsning er kortlagt. En fælde ville være at bruge hele den frie højde på selve isoleringen, selv om resultatet for hovedfeltet ser fordelagtigt ud. Sammenligningen afsluttes først, når listen over tykkelser, kanter og dækareal også omfatter forskelle forårsaget af ændring af variant.
Samlingen, som skal bevare effekten
Projektet bør entydigt angive lige eller fræset samling afhængigt af varianten. I beskrivelsen af EFYOS BLUE A bør man skelne dens geometri fra tætheden af de øvrige lag. Produktets overflade udgøres af en blå aluminiumsbelægning, men dens tilstedeværelse løser ikke automatisk hele detaljen. Til kontrol er der brug for en angivelse af tykkelse og kantvariant fra etiketten. Det næste trin vil være vandisoleringen over pladen, så fejlen bør ikke skubbes over på udførende af det næste lag. Ved afleveringen bør det noteres, hvordan afslutningen af isoleringen ved attikaen blev udført, og hvorfor netop denne metode blev valgt.
Omkostningen ved at opnå samme funktion
Prisen for EFYOS BLUE A bør relateres til den færdige opgave og ikke til én fordelagtig parameter. I beregningen bør der indgå en liste over tykkelser, kanter og dækareal. En særskilt omkostning kan skyldes, at der er behov for understøttelse af pladerne med et lag, der fordeler trykket. Det er også værd at prissætte arbejdet ved den detalje, der er beskrevet som afslutning af isoleringen ved attikaen. Forskellene bør forklares af den projekterende for tagtværsnittet, så besparelsen ikke skyldes fjernelse af et nødvendigt lag. Således sammenlignet svarer polyurethanisoleringen til den reelle effekt, som isolering af fladt tag under vandisolering skal give.
Betingelse for en begrundet beslutning
Valget kan anses for velordnet, når det er lykkedes at rumme det termiske lag og bevare en korrekt afslutning af vandisoleringen. For EFYOS BLUE A betyder det en kombination af materialedata med løsningen for omkredsen og de øvrige lag. Det dokument, der skal gemmes, er attikaens tværsnit med koter for alle lag. Det bør ledsages af en angivelse af tykkelse og kantvariant fra etiketten, så en senere renovering ikke begynder med at gætte produktet. Der er ikke behov for at tilføje et løfte om hurtig tilbagebetaling uden en balance for bygningen. Hvis højdegrænsen ved inddækningen ændres, skal man vende tilbage til sammenligningen i stedet for at kopiere den tidligere tykkelse. Polyurethanisoleringen har her et konkret formål: at rumme det termiske lag og bevare en korrekt afslutning af vandisoleringen.
7 afdelinger med byggematerialer i nærheden af dig
